Her går det godt! Lysten til at spille håndbold i Christiansbjerg Håndboldklub er højere end nogensinde før blandt Aarhus’ dejlige borgere. Det er os derfor en stor glæde at præsentere et nyt senior damehold.

CHK’s 9. senior damehold er for dig, som vil smage på, hvad det der håndbold egentlig er for noget. Det kunne også være for dig, som trænger til at få banket en masse rust af efter en lang pause.

Holdet starter d. 7. September 2016 kl. 17.30 og er udelukkende et træningshold. Det vil sige, at holdet i første omgang ikke er tilmeldt turneringskampe, men udelukkende har fokus på håndboldtræningen. Efter jul vil der blive set på muligheden for at få tilmeldt holdet en turnering svarende til niveauet.
Så skulle du og dine veninder gå med tanken om at starte til håndbold, så tøv ikke! Meld jer ind. Vi har et humørfyldt og erfarent trænerteam parat og vil med glæde tage imod jer!

Der er træning 1 gang om ugen: onsdage kl. 17.30 – 19.00.
Kontingentet, som gælder frem til 1. Januar 2016, er: 600 kr.

Skulle det have interesse, så ring endelig til vores sportschef, Brian Nielsen, på 50 57 15 62.

 




NY TRÆNER TIL HERRERNES 1. HOLD

Christiansbjerg Håndboldklub er glade for at kunne præsentere Jonas Jeppesen som ny træner i herreafdelingen. Jonas har tidligere trænet en del ungdomshold og kredshold i Ikast Håndbold. Senest har han i to sæsoner været spillende træner for CHK's 3. herrehold. Derfor ved vi også, at Jonas passer godt til klubbens mål og værdier, og vil falde godt til i hans nye rolle i klubben.

Om den spændende udfordring forud for Jonas i CHK siger han selv: "Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med at få implementeret tre kerneværdier i CHK-herreafdelingen i denne sæson som træner, hvor nøgleordene igen vil være forpligtende fællesskab, innovation og samhørighed. Mit mål er, at alle får nogle gode oplevelser, både på og udenfor banen - og gerne en del sejre også ;-) ".




 
Christiansbjerg Håndboldklub indgår sponsoraftale med Viby Pava Center

Det er med stor glæde, at Christiansbjerg Håndboldklub kan præsentere Viby Pava Center som endnu en ny sammen arbejdspartner.

I 2000 startede brødrene Michael og Henrik Henriksen firmaet "Århus Industri- og Autolakering". Med vores store erfaring og høje serviceniveau, fik vi hurtigt mange kunder, både private, bilforhandlere og større danske virksomheder. Allerede i efteråret 2001 fik vi mod på mere, og åbnede derfor et Pava undervognscenter i baglokalerne af lakeringsværkstedet. Med en voksende kundekreds blev det nødvendigt at udvide, og i august 2005, flyttede Pava-afdelingen over i nabobygningen, og blev dermed Danmarks største Pava center. Samtidig blev endnu en aktivitet startet op, idet vi blev autoriseret Pava Bilsyn Center og Motorkontor.
I dag har vi indskrivnings centre til PAVA rustbeskyttelse i Viby, Skovby & Solbjerg. Vi har 12 ansatte i vores Pava undervognsbehandling og Bilsyn center. Vi sætter en ære i at yde en god service, og besvarer altid dit telefonopkald personligt. Hvis du sender os en mail, gør vi vores bedste for at svare så hurtigt som muligt. Har du brug for at aflevere din bil meget tidligt, kan du før vores åbningstid aflevere nøglen i en forsikrings-godkendt nøgleboks.

For at fejre sammenarbejdet mellem Christiansbjerg Håndboldklub og Viby Paca Center tilbydes alle medlemmer i CHK at få en undervognsbehandling fratrukket en speciel CHK rabat på 10%
Dette tilbud er kun gældende i august md. Glæd dig selv, din familie, eller venner med dette fordelagtige tilbud. Send en sms til formanden for Christiansbjerg Håndboldklub Brian Nielsen på telefon nr. 50-57-15-62 med dit navn og telefon nr. og du vil efterfølgende blive kontaktet.


 

Christiansbjerg HK indgår sponsoraftale med G4S/Byens Låseservice
Det er med stor glæde, at Christiansbjerg Håndboldklub kan præsentere G4S/Byens Låseservice som endnu en ny samarbejdspartner.
G4S/Byens Låseservice er i dag et landsdækkende låsefirma med eget specialværksted og butik. De er en af landets førende i branchen og har både afdelinger i Århus, Aalborg, Kolding og Brøndby, så de har mulighed for at hjælpe kunder i hele landet.

Hos Byens Låseservice har de erfaring, kompetence og et veluddannet personale, der hurtigt og effektivt tager hensyn til alle behov hos den enkelte kunde. De har en målsætning, der siger, at de altid vil yde en professionel låseservice for den enkelte privatkunde, erhvervskunde og i forbindelse med de mange offentlige opgaver for myndighederne.
 

Ekstraordinært tilbud til dig og dine
For at fejre sammenarbejdet mellem Christiansbjerg Håndboldklub og G4S/Byens Låseservice tilbydes alle medlemmer i CHK at få et gratis og uforpligtende besøg af låsesmeden. Under dette besøg vil han gennemgå alle døre og vinduer for eventuelle forbedringer, som kan øge sikkerheden i hjemmet. Hvis besigtigelsen føre til en ordre, vil der være en speciel CHK ordrerabat på 15%, som også gælder arbejdsløn. Dette tilbud er kun gældende i juli og august måned. Glæd dig selv, din familie, eller venner med dette fordelagtige tilbud.

Send en sms til formanden for Christiansbjerg Håndboldklub Brian Nielsen på telefon nr. 50 57 15 62 med dit navn og telefonnummer, og du vil efterfølgende blive kontaktet. 
 




 

 
Christiansbjerg I.F. Håndbold skifter navn til Christiansbjerg Håndboldklub
 
Kære alle.
Vi har den 03-06-2016 på en ekstra ordinær generalforsamling vedtaget, at Christiansbjerg I.F. Håndbold fra dags dato udtræder af samarbejdet med Christiansbjerg I.F. Dette har været en proces, som bestyrelsen har arbejdet på gennem længere tid. Der har i flere år været uenigheder mellem hovedbestyrelsen og flere underafdelinger, hvilket har mundet ud i en enighed om at udtræde af samarbejdet.

Konsekvensen af en sådan udtrædelse betyder ikke noget i det daglige, men jf. Christiansbjerg I.F.’s vedtægter skal Christiansbjerg I.F Håndbold ændre navn. På generalforsamlingen blev det vedtaget, at vi fremover skal hedde Christiansbjerg Håndboldklub.
Bestyrelsen håber, at alle vil tage godt i mod dette initiativ, som vi og mange andre har kæmpet for længe.
Har i spørgsmål, er i velkommen til rette disse til bestyrelsen – kontakt informationer kan findes HER

Håber alle får en god sommer.
 
 
Brian Nielsen, formand


 

 

CHK’s dameafdeling søger målmænd!

 

Vil du være en del af et hold med en stærk vindermentalitet og et fantastisk socialt samvær? Så kom til prøvetræning hos CHK!
På grund af pludselige, langvarige skader mangler CHK's dameafdeling målmænd på vores 3. Divisions- og Jyllandsseriehold.

 

Vi er en klub med en seriøs og målrettet tilgang til håndboldtræningen, samtidig med at der er plads til sjov og sociale arrangementer som opstarts- og afslutningsfest samt julefrokost.

 

Et par gange om måneden er der arrangeret målmandstræning, hvor alle målmænd på tværs af vores ni damehold er velkomne. Vi har stor fokus på at udvikle vores målmænd og sørge for, at de kan sparre med hinanden.

 

Hvis dette lyder som noget for dig, så kontakt sportschef, Brian Nielsen, på 50571562 og kom til prøvetræning. Vi glæder os til at se dig! :)
 








 




 
Christiansbjerg Håndboldklub opruster forsat.
 
CHK kan med stor glæde igen præsentere en udvidelse af vores trænerstab i dameafdelingen.
Brian Holm bliver i den kommende sæson træner for vores dame 2, som spiller i Jyllandsserien. De sidste sæsoner har Brian trænet 2. division i Brabrand, 3. division i Hasle & 3.division i VRI. Denne sæson har han valgt at tage i mod tilbuddet fra CHK. Brian har fået sin ”træneropdragelse” som individueltræner på Aab sportscollege. Her har han trænet flere af de spillere, som man i dag finder i ligaen. Udover at være træner, så har Brian også selv spillet håndbold på allerøverste hylde. Han har spillet utallige 1 divisionskampe for Aalborg HK og flere ligakampe for Aab Håndbold. Han har hovedsageligt huseret på playmaker-pladsen.

Udover trænergeringen for dame 2 skal Brian også fungere som trænerkonsulent. Det vil blandt andet indebære:

- Sparring med klubbens egne trænere
- Fokus på trænerudvikling
- Implementering og videreudvikling af klubbens sportslige DNA
- Generel individuel coaching af spillere

Vi er utrolig stolte over at kunne byde en så stor kapacitet velkommen i klubben og vi er sikre på, at det vil give alle hold et stort løft til den kommende sæson.

 
Ny målmandstræner ansat i Christiansbjerg Håndboldklub
 
Det er med stor glæde, at Christiansbjerg Håndboldklub kan præsentere endnu en dygtig målmandstræner til vores stadig voksende dameafdeling.
Efter en prøveperiode i april & maj 2016 hvor Maria havde ansvaret sammen de 2 andre målmandstrænere, og hvor alle klubbens målmænd har været igennem en intensiv træning med mange individuelle forbedringer, stod det hurtigt klart for Maria at CHK absolut er stedet for hende. Hun er en ung pige på 24 år med masser af håndbolderfaring og kommer oprindeligt fra Svendborg. Hendes håndbold-CV tæller diverse ungdomsdivisionshold og træning med ligahold. Efter en slem skade måtte hun dog lægge håndbolden på hylden.

 Sidste sæson var Maria tilknyttet vores 3. hold som assistent. Gennem den forgange sæson er det lykkes for CHK og Maria i et tæt samarbejde at genopbygge Marias fysiske tilstand, således at hun selv er i stand til at stå på mål i den kommende sæson. Vi i CHK er utroligt stolte over at kunne bringe endnu en spiller, som var gået ”død”, tilbage til livet på håndboldbanen.







 



CIF's damer rykker opad

Det har været et rigtig godt efterår i CIF Håndbold og i særdeleshed for vores dameafdeling. Seks ud af syv damehold ligger i øjeblikket i top 3 i deres puljer og nogle endda med så mange point, at de allerede nu er sikret oprykning.

Hold 7 er sikret oprykning fra serie 4 til serie 3.
Hold 4 er sikret oprykning fra serie 3 til serie 2.
Og hold 1 i Jyllandsserien er sikret 1. pladsen i deres pulje og får dermed to vigtige point med over i deres nye pulje efter jul.

CIF er en klub i fremgang, og vi er meget stolte af at have sådan nogle seje damer i klubben! Stort tillykke til jer :)







 


 


 
Acceptabelt nederlag mod de danske mestre
























I går aftes tog vores spændte jyllandsseriepiger imod ligaholdet FC Midtjylland i Christiansbjerghallen, da 6. runde af Landspokalturneringen skulle spilles. Selvom de helt store landsholdsprofiler ikke kom på banen, var der stadig genkendelige ansigter såsom Pauline Bøgelund og Mie Augustesen.

Man må sige, at CIF var mere end klar fra start. Vi spillede fantastisk flot håndbold de første 20 minutter, hvor vi førte i lang tid indtil vores føring på 6-5 blev til 6-7. Især vores målmand, Malene Overby, stod en fuldstændig uovertruffen kamp med mange redninger på kontra og 100% chancer! Hun blev selvfølgelig også kampens spiller :)smile emoticon
Det var især på formen, at FCM var overlegne, da vi ikke helt kunne følge med i deres kontra og hurtig midte. Det ledte til en FCM føring på 9-15 ved halvleg. I halvlegen fik CIF sat sig et mål, der var at score 20 mål i alt. Det nåede vi lige akkurat ved at blive ved med at kæmpe for hver eneste bold, selvom pigerne var trætte. Et straffekast af CIF’s Camilla Bøilerehauge, efter tiden udløb, gjorde at målsætningen blev nået, og FC Midtjylland vandt 20-31.

Jyllandsseriepigerne synes det var en stor oplevelse og er lidt stolte af ‘kun’ at have tabt med 11 mål til de forsvarende danske mestre. Tusind tak for støtten til alle jer dejlige tilskuere! Det er en fantastisk følelse at mærke jubel og opbakning fra en hel fyldt CIF-hal! :)


 

smile emoticon

Christiansbjerg IF indkalder til Hovedgeneralforsamling 2016

 




 

CIF's damer rykker opad

Det har været et rigtig godt efterår i CIF Håndbold og i særdeleshed for vores dameafdeling. Seks ud af syv damehold ligger i øjeblikket i top 3 i deres puljer og nogle endda med så mange point, at de allerede nu er sikret oprykning.

Hold 7 er sikret oprykning fra serie 4 til serie 3.
Hold 4 er sikret oprykning fra serie 3 til serie 2.
Og hold 1 i Jyllandsserien er sikret 1. pladsen i deres pulje og får dermed to vigtige point med over i deres nye pulje efter jul.

CIF er en klub i fremgang, og vi er meget stolte af at have sådan nogle seje damer i klubben! Stort tillykke til jer :)







 


 


 

Spændende nyheder i ungdomsafdelingen!

CIF Håndbold er i rivende udvikling og får hele tiden nye spillere til, hvilket, vi synes, er fantastisk. Der er derfor blevet foretaget nogle spændende ændringer i ungdomsafdelingen.


Der oprettes et U6 hold, som både er for piger og drenge i alderen 4-6 år. U6 holdet træner om fredagen fra 16.15 - 17.15. Det koster 400,- om året at melde sit barn til og det eneste, der forlanges, er at hvert barn er ledsaget af en voksen. (I tilfælde af søskendepar kan der laves en særordning.) Holdet starter allerede i morgen fredag den 12. November.


Ovenstående U6 Mix hold samt U6 drengeholdet får Marie Sall, der efterhånden har mange års erfaring som ungdomstræner, som træner. Marie Sall har før trænet U10 drengene, men her tager den pædagogstuderende Nanna Kristensen Í Stórustovu over. 

Derudover får U8 drengene et helt hold for dem selv om fredagen. Holdet bliver rykket en time frem, således at de træner fra 17.15 - 18.30. Her får drengene lidt længere træningstid samt mere fokuseret træning med træner, Lise Lauritsen, der selv har spillet håndbold i CIF lige siden, hun var på drengenes alder. Camilla Hankelbjerg, der læser til idrætslærer, bliver Lises assistenttræner.

Tilmeldingen til alle disse hold sker her på vores hjemmeside. Vi håber i synes om ændringerne, og vi glæder os til at se jer til træning!
 


 


 

Ungdomstræner til U6 & U4 i CIF Håndbold søges!

 
 

CIF Håndbold mangler en frisk træner til de allermindste i klubben. Vores U6/4 drenge og piger mangler en, som sætter sjov og leg i højsædet. Stor trænererfaring er ikke nødvendigt, da det for U6 handler om at vænne sig til at bruge en bold, at være i hallen og ikke mindst at kombinere leg, grin og håndbold.

Træneren skal være klar til at give den gas med en håndfuld unger, der har masser energi, og skal være med til at opbygge et kammeratskab, der giver børnene lyst til at holde fast i sporten.

 

CIF Håndbold er en klub i det nordlige Aarhus, der har hold i både ungdoms- og seniorrækkerne. Vi har hold på mange forskellige niveauer og ønsker at favne bredt for at nå ud til flest mulige spillere i Aarhus. 

Hvis dette har interesse, kan du kontakte Brian Nielsen på 50 57 15 62.

 

 

OPDATERING: TRÆNEREN ER FUNDET :)


 

 


 
Vellykket Vejle Cup
En god portion af CIF Håndbolds trænere og spillere dragede i weekenden sydpå, da tre af vores damehold skulle deltage i årets Vejle Cup. Hverken jyllandsserieholdet eller de to serie 1 hold havde deltaget i dette stævne før, så de var spændte på, hvad der ventede dem. 
 
Facilitetsmæssigt skal der gives stor ros til Vejle Cup, da alle kampe blev spillet under ét tag i Spektrum, og pigerne dermed havde rig mulighed for at heppe på hinanden, hvilket vi tilskynder meget i CIF. Lørdag aften blev der holdt en fantastisk fest, hvor nogle af pigerne bidrog til den gode stemning, mens andre havde rig mulighed for at trække sig tilbage til deres sovepladser og hygge med hinanden samt få en god nats søvn.
 
Konkurrencemæssigt var der dog ikke meget at komme efter. De tre CIF hold vandt nemlig alle deres kampe, og nogle af dem endda med 10-20 måls forskel. CIF vandt dermed alt, hvad der kunne vindes på damesiden i Vejle Cup, og blev altså 1’ere i A, B og C rækken!
 
Selvom pigerne manglede modstand til tider, var det stadig et effektivt opstartsstævne, hvor holdenes koncepter blev trænet igennem, de nyudtagede trupper blev spillet godt sammen, og pigerne tog hjem med en masse selvtillid i bagagen.
 
Et kæmpe tak til alle trænere og spillere for en fremragende weekend :) 



 
Træningslejr for gruppe 2 i vante omgivelser
Ugen efter nedenstående træningslejr var det damerne fra gruppe 2's tur til at komme på træningslejr. Gruppe 2 har trænet sammen hele sommeren og består af damespillere fra hold 2, 3 og 4. Træningslejren fandt sted i vante omgivelser i CIF-hallen og blev styret af Allan Nielsen, træner for 2. holdet, og Kristian Hansen, træner for 3. holdet.
 
Weekenden stod selvfølgelig på en masse træning og gennemgang af systemer, men der var også plads til hele to træningskamp mod Romalt IF samt en masse hyggeaktiviteter, god mad og fysiske udfordringer.
 
Nævnelsesværdigt var aktiviteten søndag morgen især. Her skulle pigerne nemlig ud på et Biathlon i Aarhus Skydeklub. Her skulle pigerne skiftevis få pulsen op ved løb og så ned og skyde med gevær (på en skydeskive). Denne øvelse i at koncentrere sig og holde hovedet koldt samtidig med at have en høj puls håber trænerne at spillerne kan bruge på håndboldbanen.
 
Alt i alt var det en super god weekend hvor trænere såvel som spillere blev rystet godt sammen.
 



 
Hyggelig og effektiv træningslejr for Gruppe 1 i Lalandia
 
I weekenden den 4. - 6. September var bruttotruppen til CIFs jyllandsseriedamehold på træningslejr i Lalandia. Der var lagt op til fire intense træninger, hvor der var fokus på at få trænet angrebssystemer til bunds og få den helt rette timing på. 
 
Disse træninger var selvfølgelig omdrejningspunktet for hele weekenden, men træner Ian Rasmussen synes også det er vigtig at holdet har et godt sammenhold på banen såvel som udenfor den. Derfor var der også lagt op til en masse hygge og kvalitetstid pigerne imellem, hvor den stod på en del timer i badeland, hyggelig brunch og aftensmad fra den store buffet på Ristorante il Bambino, quiz og der blev også set lidt god Ligahåndbold i fjernsynet.
 
Den endelige trup blev udtaget umiddelbart efter denne weekend, og det bliver nu spændende at se, hvordan dette nyudtaget hold klarer sig til Vejle Cup 19. - 20. September.
 



 

Så er det atter blevet hverdag på Bjerget igen!

Efter en weekend med pokalkamp mod København Håndbold og en god fest efterfølgende, er klubben igen tilbage på sporet i forberedelserne til den nye sæson. Alle hold er efterhånden startet op og vi kigger frem imod sæsonstarten i oktober måned.

Første stop på vejen mod superformen er deltagelse i opstartsstævnet Vejle Cup hvor CIF Håndbold sender 5 hold af sted. Derudover har diverse hold arrangeret træningslejrer i weekenderne i september. Vi har derfor en stærk tro på, at vi til oktober er helt klar til de udfordringer der møder os.

Chrstiansbjerg Håndboldklub | Gøteborg allé 9 | 8200 Aarhus N | Tlf.: 50571562 | CVR: 30643283